Randers Lille Skole

Billedfag Linje 7 – Lilla Hold 7. klasse – 2010-11

På 7. klassetrin undervises der i dette skoleår 3 lektioner pr. uge i et halvt år – typisk en elevgruppe på 10 – med Fælles Mål som retningsgiver for arbejdsperioden.

Undervisningens organisering

Undervisningen er organiseret som fællesundervisning, når der gives op-læg/instruktion. Der er ligeledes fællesundervisning ved kursusforløb i tegning, croqius o.lign. Ellers individuelle arbejdsforløb. Der ydes en høj grad af individuel vejledning. I almindelighed veksles der mellem perioder med mere faste opgaver og perioder med selvvalgte opgaver inden for et givent emne. Der gives altid et oplæg ved hvert nyt projekts begyndelse, hvor emnet præsenteres evt. med underliggende temaer. Egentlige kursusforløb i brug af materialer tilbydes ikke, men instruktion heri finder sted efter behov under det praktiske arbejde.

Faglige områder, der arbejdes med

Der arbejdes med altid med både plane, rumlige og digitale billeder bredt forstået. Billedsprog afspejler verden på godt og ondt på en nuanceret måde – og det er billedsprog, der er omdrejningspunktet. Eksperimenter er vigtige. Formeksperimenter kan give nye betydninger til egne og andres billeder. Eksperimenter med materialer ligeledes. Der er besøg ’ud af huset’, hvor aktuelle billedudstillinger og lignende begivenheder kan inspirere videre frem. Det kommunikative aspekt er i spil ved ophæng og mindre udstillinger, hvor den enkelte eller mindre grupper præsenterer deres arbejder. I slutningen af perioden arrangeres udstilling med en fernisering for et indbudt publikum.

Emneområder

En rå skitse over årets arbejde foreligger altid ved skoleårets begyndelse. Den følges stort set, men ændres hvis aktuelle begivenheder eller lignende forekommer mere relevant. 7. klasse er skoleåret, hvor man typisk opdager, at det ikke er vigtigt at arbejde på samme måde og med samme tema som sidemanden. Billedarbejde kan blive et personligt projekt, der i heldigste fald griber én og åbner for nye muligheder og spørgsmål. En nuanceret nysgerrighed er et godt grundlag at arbejde på.

Temaer, der kan blive aktuelle:

Evaluering

Hver elev udarbejder en billedportfolio, hvor alle arbejder og projekter reflekteres.