| Randers Lille Skole |
Orange Holds lejrtur til Roskilde. Juni 2011
Orange holds lejrtur blev i år en rejse tilbage i tiden.
Første dag var vi i Roskilde Domkirke, hvor bl.a. 20 konge og 17 dronninger ligger begravet i sarkofager, under epitafier eller udenfor, som Dronning Margrethes forældre. Imponende syn og tydelige eksempler på forskellige stilarter.
Herefter var vi en tur tilbage til vikingetiden, og gik ombord i Havhingsten på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
De næste par dage var vi tilbage til jernalderen og besøgte landsbyen Lethra i Sagnlandet, Lejre. Her blev vi modtaget af ’jernalderfolket’ og indgik i rolleleg med dem. Vi foregav at komme fra en nabolandsby, plaget af sult, og derfor søgende efter hjælp til at ofre til frugtbarhedsgudinden/guden Nerthus, så hun/han kan blive venligere stemt mod os. Til gengæld for hjælpen tilbød vi to dages arbejde – i jernalderkøkkenet og i smedien. Begge steder fik vi ud over mulighed for at prøve meget forskelligt fra jernalderlivet også fortalt en masse gode fortællinger. Herunder også om nordboernes/germanernes syn på romerne, som vi lige har haft emne om.
Vi boede på Roskilde Lille Skole – i nutiden! De var meget gæstfrie mod os og stillede bl.a. et klasselokale til rådighed for os!
- Og så lavede vi også mad, skrev dagbog, legede Stratego, sov, hyggede, rejste osv osv!
Mvh Anette og Kisser
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |