Randers Lille Skole

Leonardo Da Vinci.

I ugen op til påskeferien arbejdede Rosa- og Orange Hold, 3. - 4. klasse med Leonardo da Vinci, 1452 – 1519.

Leonardo Da Vinci var en markant repræsentant for renæssancen, idet han interesserede sig for, hvordan alting så ud i virkeligheden, og ikke som man fik fortalt i middelalderen.
Han var en meget dygtig maler, skuptør, ingeniør, millitæringeniør, opfinder, botaniker, anatom.
Han interesserede sig bl.a. for detaljer, set med egne øjne, og beskrev det i tegninger og noter. Dem skrev han spejlvendt og med sin helt egen form for ’retstavning og tegnsætning’. Man har 13000 sider med hans noter. ’Man’ er ifølge Wikipedia bl.a. det britiske kongehus og Bill Gates. 

Rosa- og Orange Hold har efter et fælles oplæg om renæssancen og Leonardo Da Vinci arbejdet i 3 blandede hold.
Alle har tegnet skeletter (dog efter plastikmodel på skolen og ikke efter lig i lighuse, hvilket Leonardo sneg sig til at gøre), bygget faldskærme, læst og skrevet spejlvendt, eksperimenteret med sæbebobler, tegnet i perspektiv, blandet farver til Mona Lisas baggrund, bygget både med ’kobberrørsmotor’ og lært om øjet – det meget vigtige sanseorgan for renæssancemennesket - ved bl.a. at dessikere griseøjne.