Randers Lille Skole

Grønt hold udvalgt til Ungdomsparlament 2011

 Læs artiklen om turen i "Din Avis" (side 12) her

 

Mandag den 7. februar skal tre elever, Ann Sofie, Yuriy og Annika deltage i Ungdomsparlament 2011. Ungdomsparlament afholdes hvert andet år og 8.-10. klasses elever fra Danmark, Grønland og Færøerne udarbejder lovforsalg, som de så sender ind til folketinget, der udvælger de 60 bedste. I år blev der indsendt 1037 forslag og Maria, Yuriy og Anne var blandt de heldige, som fik udvalgt deres forslag.

De 60 udvalgte forslag kan ses via dette link:

http://www.ft.dk/Ungdomsparlament/Se_de_udvalgte_lovforslag.aspx

I løbet af januar skal de tre elever deltage i digitalt udvalgsarbejde og den 7. februar skal de i folketinget færdiggøre udvalgsarbejdet. Senere på dagen skal de tre elever i folketingssalen deltage i en spørgetime, hvor de vil få mulighed for at stille uddybende spørgsmål til udvalgte ministre i forhold til deres lovforslag, inden de, sammen med de andre udvalgte elever fra hele landet, i folketingssalen skal deltage i en afsluttende debat og afstemning om de 60 forslag.

Resten af Grønt hold tager naturligvis med over til København og skal bl.a. overvære en time af debatten fra tilhørerpladserne, samt vises rundt på Christiansborg af et af vores lokale folketingsmedlemmer.

Programmet for de tre elever ser nogenlunde sådan ud:

08.00-08.45

Modtagelse

Landstingssalen

09.00 – 09.15

Folketingets formand byder velkommen

Folketingssalen

09.15 – 11.30

Udvalgsarbejde

Udvalgslokaler

11.30 – 12.20

Frokost

Snapstinget

12.30 – 13.30

Ungdomsparlamentarikerne stiller spørgsmål til ministrene

Folketingssalen

13.45 – 16.30

Forhandling og afstemninger

Folketingssalen

16.30 – 17.15

Reception

Fællessalen