Randers Lille Skole

Engelsk fagbeskrivelse

Der undervises i engelsk fra 3. klasse til 9. klasse.

 

På Randers Lille Skole ser vi engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel og som nøgle til at forstå andres og vor egen kultur i en stadig mere globaliseret verden. 

 
Det er derfor et centralt fag i skolens undervisning.

 

Writing a letter next to the Millenium Bridge

 

 

Undervisningen kan deles op i fire områder. Ikke sådan at forstå at vi underviser separat i hvert område, men at opdelingen skal ses som en teoretisk opdeling af fagets elementer.

 

I praksis integrerer vi elementerne således, at det bliver en helhedsorienteret og kreativ engelskundervisning.

Skolens udgangspunkt er, at eleverne gennem aktiv medvirken og brug af sanser og intellekt tilegner sig et funktionelt og nuanceret sprog. Derfor er undervisningen præget af kreative tilgange, der blandt andet involverer musik, drama og billedmedier.

Gennem aktiv medvirken i timerne tilegner eleverne sig et funktionelt og nuanceret sprog.

 

Tell me and I forget. Teach me and I remember. Involve me and I learn.

 

De fire områder er:

 

- Kommunikative færdigheder

Eleverne skal lære at forstå talt og skrevet engelsk, lære at samtale på engelsk samt lære at udtrykke sig skriftligt i passende form.

- Sprog og sprogbrug

Eleverne skal lære det engelske sprogs opbygning, lære at udtale engelsk forståeligt, have tilstrækkeligt ordforråd, kunne stave engelsk samt lære den nødvendige grammatik.

 

- Sprogtilegnelse

Eleverne skal lære at udnytte forskellige strategier i forbindelse med kommunikation herunder forskellige måder at læse tekster på, anvende ordbøger og andre hjælpemidler (herunder IT), lære at anvende omskrivninger, lære at indsamle og formidle et stof, herunder anvende praktisk-musiske udtryksformer.

 

- Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal anvende viden om levevilkår, værdier og normer i andre kulturer i arbejdet med engelsk, vurdere forskellige kilders troværdighed (herunder autentisk kommunikation) samt lære at perspektivere denne viden til egen kultur.

 

 

   

Billede 3

 

   

 

Billede 4

 

 

Billede 5

 

 

 

 

Billede 6

 

I øvrigt følger Randers Lille Skole målene i Undervisningsministeriets "Fælles Mål".

Se her: http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Engelsk/formaal.html