| Randers Lille Skole |
Vi underviser i dansk fra børnehaveklassen til 9. klasse.
Dansk
i indskolingen (børnehaveklassen, 1. klasse og 2. klasse)
Læsning
Læsning fylder meget i indskolingen. Både for forældre, børn og lærere. Et veludviklet sprog skaber gode forudsætninger for at lære at læse. Derfor arbejder vi med sproglig opmærksomhed i indskolingen, blandt andet igennem rim og remser, leg med sproget, sang og musik. Børnene oparbejder bogstavkundskab og bevidsthed om bogstavernes lyde, Vi lægger vægt på, at danskundervisningen er inspirerende for børnene, fordi motivation stimulerer læreprocessen. Der arbejdes med læsning i forbindelse med emner. Børnene bruger læsning og skrivning til selv at fremstille bøger, vægaviser mm.
Børn lærer at læse i forskellige tempi og på forskellige måder, og vi ønsker at støtte barnet bedst muligt. Hovedparten af børnene bliver læsere/knækker koden i løbet af 2. klasse, medmindre det enkelte barn har særlige vanskeligheder. Vi har imidlertid ikke et præcist mål for, hvornår det enkelte barn skal kunne læse.
På baggrund af fælles oplevelser arbejder læreren med at skabe historier sammen med børnene. Historien skrives op til fælles skue, hvorefter leg og eksperimenter med sproget foretages. Vi fokuserer på bogstavernes form og lyd gennem varierede undervisningsmetoder, som er forankret i læseteoretiske principper
For at lære at læse, skal der læses mange bøger. Vi besøger derfor flittigt byens bibliotek for at finde ny litteratur. Børnene tegner og skriver for at fortælle til klassen og forældrene.
Vi lægger vægt på, at børnene rustes til at fremlægge. Deres arbejder – og i 2. klasse forventer vi, at børnene kan fremlægge på egen hånd.
Vi mener det er vigtigt at forældrene læser højt for deres børn hver dag, da denne aktivitet udvikler børnenes ordforråd og motiverer til læsning i skolen.
I løbet af indskolingen arbejdes med litteratur, hvor der samtales om tekstens indhold f.eks miljø, personer, konflikter, historie. . Børnene skal lære at lytte til historier, genfortælle dem og dramatisere dem – og i slutningen af indskolingsperioden også kunne deltage aktivt i meddigtning.
Børnene arbejder ofte sammen om forskellige opgaver: højtlæsning, historieskrivning, bogstavplakater og andet.
Skriftsproget
og skrivning
Alle bogstaverne hænger tydeligt fremme i klasserne.
Vi forsøger at benytte det bedste fra forskellige materialer for at udfordre skriftligheden.
Børnene lærer at bruge de små trykbogstaver.
Børnene arbejder med at lære at skrive bogstaverne både grovmotorisk og finmotorisk.
Vi arbejder med børneskrivning indtil børnene er i stand til at stave og skrive mere korrekt. Det giver ofte stor motivation at få lov til at udtrykke sig på papir ud fra et system, børnene selv opfinder. Det giver mange oplevelser med stor skriveglæde og lyst til at læse historierne op for klassen.
Vi sætter fokus på følgende skriftlige færdigheder:
At kunne skrive sit eget navn
At kende skrive- og læseretning
At kende bogstaverne, deres lyde, navne og former
At kunne skrive ord, sammenhængende sætninger og små historier
At kunne læse det skrevne op
At kunne lave små tegneserier
|
|
| Dagbogskrivning i første klasse - lejrskole. | Man kan også tegne, når der skal skrives dagbog. |
Børn skal opleve glæden ved at læse både for at få oplevelser og viden. De skal have skriveglæde og have lyst til at bruge sproget eksperimenterende og fortællende.
Børn udvikler deres skrive- og læsefærdigheder individuelt. Skrive- og læseudviklingen supplerer hinanden, og børnene forbedrer gradvist formuleringsevne og retskrivning.
Det
skrevne sprog
Børn har mange idéer og mod på at skrive De bliver efterhånden både gode oplæsere og lyttere. De leger med sproget og træner lydhørhed over for sprogets nuancer. De opdager flere og flere ord, og udtryksevnen skærpes. Børnene skriver ud fra egne oplevelser, fantasi eller bundne opgaver. Vi tager udgangspunkt i børnenes egne og i andres tekster. Vi arbejder bl.a. med procesorienteret skrivning. Her lærer børnene at give respons samt modtage respons på egne tekster.
Vi
går i dybden med indhold, komposition, genrer og begreber. Vi arbejder med selv
at lave avis, at interviewe, tage notater skrive digte, analysere billeder og film
Stavefærdighed udvikles i meget forskellige tempi. Vi udfordrer det enkelte barn der, hvor han/ hun er i sin udvikling.
Inden for det grammatiske arbejder vi med ordklasser, bøjningsformer, sætningernes opbygning, gentagelser, systematikken i sproget og brug af ordbøger.
Det
talte sprog
Børn udvikler efterhånden et nuanceret sprog og bliver mere præcise, når de udtrykker følelser, tanker og erfaringer både i forhold til forskellige emner og i forhold til, hvordan de trives. Etiske og filosofiske problemstillinger tages op, hvor det er relevant. Børnene fortæller, diskuterer og analyserer. I perioder inddrages drama, hvor kropssprog, stemmeføring og mimik er i fokus. Vi arbejder med evnen til at stå frem og fremlægge for klassen.
Mundtlighed forstås også som en indbyrdes venlig omgangsform med en god tone og et acceptabelt sprog.
Litteratur
Det er vigtigt, at mellemtrinsbørnene læser meget både i skolen og i hjemmet. Vi vil gerne medvirke til, at børnene får grundlagt nogle gode læsevaner og får nogle gode læseoplevelser.
I 4. klasse tager vi på biblioteket og får en grundig gennemgang af mulighederne her og børnene får deres eget lånerkort og begynder at låne bøger selv.
Vi arbejder med fælles romaner og noveller. Tekstarbejde er på dette trin: referat, genfortælling, miljøbeskrivelser og personkarakteristik.
I perioder sætter vi fokus på læsning af fagbøger.
Medier
Computeren er en stor del af børnenes hverdag. På mellemtrinnet søger børnene informationer på nettet og skriver opgaver på computer. De arbejder med billeder og tekst i sammenhæng med fokus på lay-out.
Dansk indgår i en lang række andre aktiviteter: power-points, mindre videoproduktioner, aviser, emne- og projektarbejde m.m.
 |
 |
|
Eleverne i 7. kl. læste og fortolkede Hyrdinden og Skorstensfejeren af H.C. Andersen. Et centralt tema i fortolkningen var ”den vide verden”. Efterfølgende lavede eleverne denne skulptur med 2 hovedpersoner der fra skorstenen skuer ud over den vide verden. |
Skorstenen er dekoreret med et luftfoto af Randers og digte. I bunden af skorstenen gemmer sig dagligstuen med eventyrets personer lavet i voks. |
Undervisningen organiseres dels i sammenhængende forløb som f.eks. genre , periode, forfatterskab og tema - dels i kursusforløb, hvor vi træner formelle færdigheder som stavning. grammatik, tegnsætning, notatteknik og forskellige former for læsning.
Inden for et givet tema bliver der arbejdet med både tekstlæsning og skriftligt arbejde.
Vi forsøger at bruge mange indfaldsvinkler, når vi arbejder med tekster således at eleverne får brug for både hoved, hænder og hjerte. Den årlige studierejse giver inspiration til diverse danskaktiviteter
Skriflighed
Vi skriver i mange forskellige genrer f.eks. artikler, referater, rapporter, anmeldelser, noveller, digte og essays. Nogle af de skriftlige opgaver vil være knyttet til det mundtlige tekstarbejde som f.eks. meddigtning. Vi bruger procesorienteret skrivning, hvor børnene udvikler og eksperimenterer med skriftsproget. Computeren er et naturligt arbejdsredskab, hvor der i dansksammenhæng naturligvis er fokus på lay-out.
En eller to gange i løbet af overbygningen deltager eleverne i den landsdækkende konkurrence Skriv til Avisen.
Litteratur
Undervisningen omfatter mange forskellige - såvel fiktive som ikke fiktive udtryksformer.
Vi analyserer romaner, noveller, digte. artikler, film, billeder mm.. Det er dels samtidslitteratur og dels udvalgte klassiske tekster. På samme måde tages der i perioder udgangspunkt i dagens avis samt aktuelle kortfilm, pressefotos og udstillinger.
Projekt
Dansk spiller en vigtig rolle i projektopgaverne. Her arbejder eleverne med informationssøgning, kildekritik, interview- og notatteknik. I det skriftlige produkt vises evnen til at reflektere og konkludere. Den danskfaglige del af fremlæggelsen er – udover indholdssiden i opgaven – også elevens evne til verbalt at formidle opgaven.