Randers Lille Skole

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billedfag

Nutidens børn og unge orienterer sig i deres omverden ved hjælp af billeder. De får informationer og viden ved hjælp af billeder. Billeder er et vigtigt kommunikationsmiddel. Derfor underviser vi i billedkundskab og billedfremstilling gennem hele skoleforløbet.

Der undervises mindst 2 ugentlige lektioner fra 0. – 6. klasse. I skolens linjefagsordning for 8. – 9.klasse tilbydes der billedfag 4 lektioner ugentligt. I 7. klasse har skolen en særlig ordning, der introducerer skolens linjefag.

Undervisningen foregår for det meste i billedværkstedet, hvor der bl.a. findes en malersal med staffelier og et billedcomputerrum.

Undervisningen tager ofte udgangspunkt i Randers Kunstmuseums udstillinger, natur og kultur i og omkring skolen – og for de ældre børns vedkommende også i udstillinger på ARoS.

På alle trin forsøger vi at nå mindst en offentlig udstilling pr. år.

Som udgangspunkt følger vi på Randers lille Skole fælles mål for billedkunst i folkeskolen.

Mål for billedundervisningen 0. – 2. klasse

Billedfremstilling

-        fremstille skitser og billeder på baggrund af følelser, fantasier og iagttagelser

-        tegne og male med vægt på fortælling

-        anvende tørre og våde farver i plant billedarbejde med enkle teknikker bl.a. inden for tegning, grafik, maleri, collage og foto

-        anvende forskellige rumlige former, først og fremmest i modelleret og sammensat form, bl.a. i ler

-        lejlighedsvis anvende computerens billedskabende muligheder i maleprogrammer

-        anvende enkle farveblandinger

-        eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger

-        eksperimentere med enkle teknikker, materialer og værktøjer

-        kende til enkle arkitektur- og designudtryk, først og fremmest i bygninger og brugsting\r

-        deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt.

Billedkundskab

-        beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler

-        undersøge og vurdere egne og andres billeder

-        genkende motiver, herunder portrætter og familiebilleder

-        anvende egne sanseoplevelser fra nærmiljøet i billedarbejdet

-        kende til forskellige billedmedier.

Visuel kommunikation

-        anvende billedet som et personligt meddelelsesmiddel

-        anvende visuelle udtryk i fælles projekter

-        arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder bl.a. til selvfremstillede bøger

-        præsentere egne billeder for klassen, forældre eller ved arrangementer og udstillinger på skolen og i nærmiljøet

 

Mål for billedundervisningen 3. – 6. klasse

Billedfremstilling

-        fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser

-        anvende elementær indsigt i brug af teknikker, metoder og materialer i tegning, maleri, collage, grafikformer, foto og skærmbaserede billeder

-        anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder

-        anvende skulpturelle materialer, hvor der arbejdes med modellering, sammenføjning og udhugning

-        udtrykke sig i forskellige former for elektroniske billeder

-        anvende computerens billedskabende muligheder i male- og billedbehandlingsprogrammer

-        anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder

-        arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelse, placering og kontrast

-        eksperimentere med streg, flade, form, tekstur, valør, komposition, rum, rytme, spænding og bevægelse

-        kombinere billedformer og udtryksformer, bl.a. statiske, levende og rumlige billeder samt tekst og lyd

-        anvende kunst, arkitektur og design bl.a. ved udformning af enkle modeller

Billedkundskab

-        anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form

-        undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk

-        anvende billederfaringer fra kulturens billeder fx museer, udstillinger og det offentlige rum i eget billedarbejde og i billedsamtaler.

-        skelne mellem forskellige kulturers billeder.

Visuel kommunikation

-        anvende billedet som et personligt kommunikations- og meddelelsesmiddel

-        anvende computergrafik i forbindelse med layout

-        udtrykke sig i forskellige billedformer herunder elektroniske billeder.

-        anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder

-        deltage i kulturelle billedarrangementer på skolen og i nærmiljøet samt hvis der er mulighed herfor, i landsdækkende og internationale projekter.

 

Mål for billedundervisningen 7. – 9. klasse

På dette trin er de grundlæggende teknikker og færdigheder tilegnet. Billedundervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem obligatoriske kurser og individuelle billedprojekter inden for en given ramme.

Billedfremstilling

-        arbejde med et udvalg af billedformer og egne billedfascinationer

-        udtrykke iagttagelser, betydninger, fantasier, følelser og holdninger i billeder

-        vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige metoder, teknikker og materialer

-        eksperimentere med billedudtryk og benytte kombinationer af visuelle former i den billedskabende proces

-        inddrage nogle af historiens og samtidens visuelle kulturer i billedarbejde.

Billedkundskab

-        iagttage, beskrive, tolke og vurdere billeders indhold

-        afkode tegn og symbolers betydning i billeder

-        reflektere over og bruge forskellige billedgenrer og kategorier.

Visuel kommunikation

-        anvende kunstens og kulturens billedsprog som et kommunikationsmedie og anvende billeder som personligt meddelelsesmiddel

-        udtrykke sig i forskellige billedformer - herunder elektroniske billeder.

-        anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder

-        deltage i kulturelle billedarrangementer på skolen og i nærmiljøet samt hvis der er mulighed herfor, i landsdækkende og internationale projekter.