| Randers Lille Skole |
NÆSTE STORMØDE I "FORÆLDREOVERTAGELSE" :
21. JANUAR, KL. 19.00 I SFO-KØKKEN
Lilleskolen
søger vikarer til et spændende, unik og seriøst projekt.
Lønnen bliver nul og niks, men dog indlysende
fantastisk. Udover at du kan leve dig ind i dit barns skolehverdag, kan du møde/finde
din indre lærer og evt. tage hævn for elendige fordums skoleoplevelser.
Nu skal tingene endeligt rettes op !
Spøg til side: Efter længere (og sjov) tids overvejelser
har bestyrelsen sammen med skolens ledelse besluttet at lærernes pædagogiske
dage i foråret skal henlægges til fjernere og lunere himmelstrøg. Vi sender
dem på en dannelses- og udviklingsrejse til Barcelona i perioden d. 28.2.09. -
03.3.09, hvor vi forventer at de bl.a.vil få nye input og inspiration fra en
anden skolekultur, som kan være med til at berige og måske udvikle
undervisningen på Lilleskolen.
Barcelona er en kulturel metropol og smeltedigel, hvorfor
et besøg for lærerne kan afføde fornyede perspektiver på det kreative samt
refleksioner over både skolens virke og dens kerneområder. Vores forhåbning
er også at de socialt og personligt vil få et stort udbytte af en sådan
studietur med efterfølgende mulighed for frugtbar investering i det hjemlige.
Derfor har vi i bestyrelsen besluttet at bakke op om forældreovertagelse af
undervisningen på skolen i dagene mandag d. 2.3.09 - tirsdag d. 3.3.09.
Vi betragter det som alle tiders mulighed for at vi som
forældre kan få indsigt og medleven i vores børns skoleliv, og vi håber på
at kunne forene mange gode kræfter i at lave et 2-3 dages forløb, der vil
blive sjovt og hyggeligt for både børn og voksne.
Den foreløbige opgave består i at dække undervisningen
2 dage i 10 klasser;
BH-klassen har skoletid fra 8.00-11.20 (med assistance fra
Gitte)
1.-4. klasse har skoletid fra 8.00-12.35 (og siden
”efterskole” med SFO-person)
5.-9. klasse har skoletid fra 8.00-13.30
Vi forestiller os at have minimum 2 forældre-vikarer på
i hver klasse, men overvejer også at lave et samlet projektforløb med hold
eller værksteder på tværs af klassetrinene – afhængig af hvad den samlede
forældrevikar-trup beslutter.
Skolen stiller alle lokaler, alle værksteder og alle
materialer til rådighed udover et mindre budget til evt. madindkøb, og vi
satser på at kunne udnytte dette til at skabe en eller anden form for sjovt
produkt eller fælles sammenkomst med lærerne, som kommer hjem/er til stede på
3. dagen, dvs. onsdag d. 4.3.09.
Af allerede indkomne
forslag til hvad vi kan bruge dagene til nævnes: Forberedelse af
sketch/revy/drama, musik eller sang, oplæsning, digt, "foredrag",
debat, quiz, konkurrencer, maleri, tegning, ler, træ, sand, papmaché,
plancher, udstilling, foto, plakater, trykte produkter à la magasin eller andet
i anledning af den særlige lejlighed, osv. osv.. Man behøver ikke nødvendigvis
at melde sig til eller med en bestemt
idé; lysten til at være med er rigelig, og vi er sikre på at der bliver brug
for varetagelse af mange forskellige opgaver og funktioner.
Vi har det tekniske og administrative personale samt
SFO’en på plads i deres sædvanlige arbejdsgange i disse dage, og vi satser på
at dette vil være en fin hjælp og rygrad i projektet. Ligeledes håber vi at
eleverne vil stille deres ekspertise i ”skolens dagligdag” til rådighed for
os forældre, og – hvis interessen er der - måske varetage eller assistere
ved betroede opgaver.
Vi vil gerne opfordre alle til at deltage; såvel forældre, ældre
søskende, bedsteforældre eller andre interesserede, og vi modtager fra nu af
gerne løbende alle slags ideer til planlægning af arrangementet – uanset om
I har lyst eller mulighed for at deltage i de konkrete dage.
Alle interesserede indkaldes inden så længe til et info-
og planlægningsmøde, hvor I også har mulighed for at medbringe ideer og
forslag.
Hvis I har brug for at kontakte os eller tilmelde er
allerede nu kan det ske via telefon eller mail:
Bruno
Descours tlf.: 89102491- email: bruno@descours.dk
Lisa
H. Mikaelsen tlf.: 61115555 - email: lisahoha@hotmail.com
Helen
N. Rasmussen tlf.: 86416722 - email: nikoras@privat.dk
Venlig
hilsen
Bruno,
Lisa og Helen fra bestyrelsen.