| Randers Lille Skole |
Fredag d. 2. november blev der holdt rejsegilde ved skolens tilbygning til "Lindehuset".
Festligheden foregik i det smukkeste efterårsvejr. Se billedpræsentation (wmv-fil, som afspilles i Windows Media Player).
Klaus Krusell holdt tale og takkede arkitekt, ingeniør og håndværkere og der blev sunget lejligheds-sangen "Rejsegildesang" (mp3-fil).
Rejsegildesang
Hvad er det der sker her i dag
der' kommet tag
skolen holder fest nu i dag
pølser og flag
Rejsegilde hedder det når taget er på plads
tømrene er færdige med mål og vaterpas
snart er huset klart til køkkenarbejdsplads
børn i SFO får plads og gir' den gas
hip hurra
(Tekst og musik: Bent Kallehauge)
Herefter var der pølser og sodavand/øl til alle.
Se billeder fra byggeriet.
Lidt om traditionen:
Rejsegildet holdes, når murene står færdige, bjælkelaget
er lagt og tagkonstruktionen rejst. Nybygningen pyntes med en stang med normalt
en til tre kranse. Kransene er bundet af grønt og smykket med blomster eller
kulørte bånd. Dannebrog ses ofte øverst på stangen. Kransene kan enten hænge
vandret eller lodret. I den østlige del af landet hænger de oftest vandret.
Håndværksmestrene sørger for kransene, og bygherren bekoster gildet for alle,
der har deltaget i byggeriet. Gildet holdes som regel om eftermiddagen som
afslutning på arbejdsdagen. Man samles i nybygningen, hvor der serveres portvin
og kransekage eller øl og smørrebrød. Under arrangementet taler både
bygherre, arkitekt og mestre.
Skikken er behæftet med en del overtro. Ikke alene forventedes det, at
bygherren bekostede gildet, det skulle også gå rigtigt til for at undgå dårlige
varsler for fremtiden. Kransen måtte f.eks. ikke blæse ned. Undlod en bygherre
at holde rejsegilde, kunne det få fatale følger. Håndværkerne hævnede sig på
flere måder. Kransen blev f. eks. erstattet af tomme flasker og flaget af gamle
cementsække. Ophængning af udstoppede dukker i menneskestørrelse, en såkaldt
"død murer" var heller ikke ualmindeligt og bruges stadig. Endelig er
der bl.a. fra Helsingør eksempler på indmuring af en tom flaske, som med sin
tuden mindede husejeren om hans nærighed.