| Randers Lille Skole |
|
|
8. december 2005
Kære forældre.
Juleferien står snart for døren og vi har heldigvis tænkt os ”godt” om da vi lavede ferieplanen. Vi skal ikke møde så tidligt efter ferien som visse andre, men først igen torsdag den 5. januar.
Juleafslutningen hos os starter, som traditionen byder med julegaveværkstederne mandag og tirsdag og onsdag afslutning på klasserne, hvor der julehygges og derefter er der juleferie.
Året, der snart er gået, har som altid været fyldt med hændelser, der på godt og ondt har sørget for, at vi ikke står stille her på skolen. Det er derfor man altid i en rolig stund pludselig opdager, hvor hurtigt tiden går og så alligevel ikke forstår, at det kun er få måneder siden det var sol og næsten sommer.
Vores regering har larmet godt og grundigt i kulissen såvel som på scenen, og jeg skal ellers love for vi har haft mange ting at skulle forholde os til. Afgangsprøver, nye fag, flere gange ændrede krav til prøverne og nok engang et flankeangreb på 10. klasses sammensætning, udformning og fremtid. Informationerne må vi hente fra medierne, og hvordan vi skal disponere og forholde os til fremtiden, så vi fortsat kan have en velfungerende skole, kan til tider være en anstrengende og ret stressende opgave.
Hvis dette julebrev har karakter af beklagelser er det ikke helt uden grund, og jeg vil derfor fortælle om en beslutning vi har haft meget svært ved at tage, men som ikke desto mindre er nødvendig.
I min beretning til generalforsamling i 2003 har jeg hentet følgende:
”10. klasserne er i øjeblikket et af de varme emner i vores skoleverden. Står det til regeringen skal eleverne hurtigere ud i et uddannelsesforløb, og derfor animeres de til at springe 10. klasse over.”
”Hvorvidt signalerne får effekt er svært at sige……. Om det kan lade sig gøre økonomisk afhænger af tilslutningen i fremtiden.”
Siden har vi vendt og drejet spørgsmålet mange gange – sidst på en pædagogisk weekend den 1. og 2, december, hvor konklusionen endelig blev draget: - Der bliver ikke nogen 10. klasse på Randers Lille Skole til næste år. Den indstilling meddelte vi bestyrelsen, som fulgte indstillingen på bestyrelsesmødet i mandag..
At beslutningen så skulle tages samme dag som udspillet fra regeringen om den nye model for 10. klasse blev lanceret, var noget af et tilfælde, men det satte samtidig også diskussionen i relief.
Det har været en vanskelig beslutning, idet vi har haft – og har – meget glæde af vores 10. klasser. Eleverne udvikler sig ofte meget i løbet af 10. klasse, både fagligt og personligt.
Når det alligevel er endt med beslutningen, skyldes det flere faktorer:
Det har ofte vanskeliggjort den økonomiske og pædagogiske planlægning på skolen, idet antallet af elever i vores 10. klasser har været meget svingende. Tilskuddet afhænger af elevantallet!
Aktuelt er der på nuværende tidspunkt få sikre tilmeldte til den kommende 10. klasse.
De politiske vinde blæser mod 10. klasser på grundskolerne i den form, de har nu. Planerne for fremtidens 10. klasser – eller ”Ungdomsklasser” som de skal hedde – medfører, at det fremover måske vil være vanskeligt at få et 10. klasse-forløb til at hænge fornuftigt sammen med skolens øvrige liv.
Hvordan kan vi så, når vi måler os med folkeskolen, undgå til sidst at ende med de samme ressourcer til rådighed som den.? Her tænker jeg på de klassekvotienter, indskrænkninger i lejrskoler, fællesarrangementer etc. man har været vidne til de sidste år.
Det bliver også mere og mere svært, men vi forsøger at spare hvor vi kan. Vi lever af vores meget engagerede medarbejdere, som lægger stor energi i jobbet, og vi har mulighed for at prioritere anderledes end i folkeskolen. Vi mener selv vi leverer en rigtig god undervisning, og når vi møder vores gamle elever i årene efter deres skolegang her, så oplever vi et synligt bevis på, at de har klaret sig - efter vores mening - rigtig godt. Det fastholder os i troen på, at det vi gør, er rigtigt.
Vores økonomi er dels afhængig af niveauet i folkeskolen, dels af forældrenes (jeres) betaling. Derfor har bestyrelsen også for første gang i flere år hævet skolepengene med 50, - kr. pr. måned med effekt fra januar.
Hvad de gør i folkeskolen og hvor mange penge de bruger, er det grundlag vi får kontant afregning efter.
Når vi så diskuterer disse ting os selv imellem, på generalforsamlingen og bestyrelsesmøder og med forældre er det ofte et meget følsomt emne. Hvordan kan vi overhovedet finde på at snakke om en forhøjelse af antallet af elever i klasserne med deraf følgende formindskelse/forringelse af kontakten mellem lærer og elever.
Det er gør vi for at handle rettidigt, så vi bevarer en skole, der kan fungere med ordentlige omgivelser, gode lokaler for eleverne og gode forhold for de personer, der skal sørge for at skolen lever og ånder.
Hele den proces er stadig i gang og jeg regner med at være klar med det endelige grundlag, så bestyrelsen kan vedtage budgettet for de næste par års udvikling til januar.
Beskæring kan umiddelbart være et trist syn, men når vi justerer vores aktiviteter efter økonomien kan vi også selv bestemme, hvor godt træet skal se ud når det blomstrer.
For nu ikke at give jer et billede af den rene elendighed og mismod, så har vi også mere positive, fremadrettede tiltag. Vores pavillon i Lindehaven har stået lidt i stampe, men nu begynder det at køre igen. El arbejdet er snart færdigt og vi forbereder at få elvarmen udskiftet med fjernvarme. Entreprenøren har lovet at lave belægningsarbejdet færdigt i næste uge. Hvornår vi kan tage huset i brug afhænger så af de håndværkere, der skal gøre det færdigt og de smutter let ud mellem fingrene på en, men det færdige resultat er værd at vente på. Vi får ekstra 230 gode kvadratmeter at boltre os på – ikke dårligt.
Samtidig ønsker vi at gøre noget ved vores efterhånden ret slidte omgivelser, som har brug for en tiltrængt renovering.
Vi har et samarbejde med en arkitekt og han har allerede leveret de første forslag vi skal tage stilling til. Vores beslutning angående 10. klasse vil betyde, at vi må revurdere planerne for brugen af de forskellige lokaler, men det vil vi arbejde videre med i januar.
Julen er dyr – det er det også at bygge, men vi er heldigvis så velkonsoliderede at f. eks. pavillonen med flytning og indretning kan betales kontant, og da vi har haft flere forældre, som har hjulpet til og skaffet os gode tilbud og kontakter, har vi også penge på kistebunden til at kunne klare de næste faser.
Jeg synes ikke vi rutter med pengene. De løbende indtægter og udgifter skal holdes i ave – og det gør vi.
I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår.
Med julehilsen Klaus.