| Randers Lille Skole |
Nye Vedtægter på RANDERS LILLE SKOLE.
I Bekendtgørelsen om vedtægter for friskoler og private grundskoler m.v. ligger der en række håndfaste krav til formuleringerne i skolens vedtægter. Det drejer sig specielt om hvilke krav der stilles til bestyrelsens ansvar overfor skolens drift og hvilke kompetencer bestyrelsen har.
I vores hidtidige vedtægter stod der bl.a. at generalforsamlingen var skolens øverste myndighed og det er ikke foreneligt med bekendtgørelsens præcisering af netop bestyrelsens ansvar og kompetence. Der er ikke nogen af de fremmødte, som senere vil kunne hænges op på de beslutninger, en generalforsamling eventuelt kunne få på skolens drift. Derfor skal vedtægterne præcisere hvem der kan stilles til ansvar og hvilke kompetencer det medfører.
De nye vedtægter lægger sig så meget som muligt op af de gamle og præciserer, at generalforsamlingens fremtidige opgave (og magt) knytter sig til først og fremmest:
At ytre sig om bestyrelsens og skolens fremlæggelse af årets resultat og fremtiden, samt som det væsentligste: at vælge skolens bestyrelse.
Derudover vælger bestyrelsen at lægge et par beslutninger ud til generalforsamlingen som et fællesandragende mellem bestyrelsen og generalforsamlingen.
P.v.a. bestyrelsen Klaus Krusell.