Randers Lille Skole

(Uddrag af UVM-Rapporten som forefindes på kontoret på Tøjhushavevej 28, 8900)

 

Undervisningsmiljøundersøgelse på Randers Lille Skole (foråret 2004)

 

Indledning:

Arbejdet med undervisningsmiljø har på Randers Lille Skole været varetaget af skolens 10. klasse (AMR) i samarbejde med skolens sikkerhedsudvalg.

I forbindelse med 1. fase (Identifikation og kortlægning) valgte 10. klassen at bruge Dansk Center for Undervisningsmiljø's spørgeskema for elever fra 5-10 klasse. Dette spørgeskema blev uddelt i alle klasser efter aftale med skolens lærere. Eleverne fik den tid de behøvede til at udfylde skemaet. En enkelt klasse fik først skemaet på et senere tidspunkt hvilket kan have indflydelse på skoles samlede resultat.

I behandlingen af data (Beskrivelse og vurdering) har klassen lavet et regneark med alle oplysningerne. Regnearket viser både svar fra de enkelte klasser, men også svar for henholdsvis piger og drenge i de enkelte klasser. Derudover vises naturligvis et samlet resultat for hele skolen. I undersøgelsen deltog 86 af skolens 182 elever. Det opfordres at man næste gang man laver UVM – undersøgelse tager samtaler med bh.kl. - 4 klasse så også disse elever er ordentlig omfattet af undersøgelsen.

Efter endt indtastning i regneark blev resultaterne analyseret og der blev valgt 3 områder som på den ene eller anden måde havde skilt sig ud. Dette blev gjort i bestræbelserne på at beskrive og vurdere undervisningsmiljøet lidt grundigere i forhold til at kunne lave fase 3 (Prioritering og handlingsplan).

 

·        Undersøgelse af musiklokale

·        Undersøgelse af klasselokale

·        Undersøgelse af computerlokaler

 

Efter endt arbejde med 1 og 2 fase blev resultaterne overdraget til skolens sikkerhedsudvalg. I spørgsmål som vedrører undervisningsmiljø har skolens elever ret til at have to repræsentanter med. Disse repræsentanter er i skrivende stund ikke fundet, så fase 3 og 4 er lavet uden en decideret UMR. Eleverne fra 10. klasse som har deltaget i em stor del af arbejdet er blevet brugt som sparringpartner med arbejdet i fase 3 og fase 4 (Retningslinjer for opfølgning).

  

Man har med denne undersøgelse ikke været så grundig og omhyggelig, som man måske kunne ønske. Dette forsøges at opvejes ved at i fremtiden at dele undervisningsmiljøvurderingen op i 3 afdelinger og tage vare på disse over en periode på 3 år. (se bilag 10)

 

Randers Lille Skole
d. 25/3 2004

 

________________________________________________________________________________

 Indhold: 

Fase 1.     - Identifikation og kortlægning

 Bilag 1           – Spørgeskema fra DCUM.

 

Fase 2.     - Beskrivelse og vurdering

 * Vedlagt diskette med Regneark med spørgeskemaundersøgelse.

 * Vedlagt ”moppedreng” med den samlede besvarelse

 Bilag 2           - Kort opsummering af besvarelser

 Bilag 3           – Oplæg til opgave (undervisningsopgave).

 Bilag 4           - Rapport 1. Undervisningslokale (Sean, Gökhan, Ida)

 Bilag 5           - Rapport 2. Musiklokale (Lennie, Dimitri)

 Bilag 6           - Rapport 3. Computerlokaler (Christina, Stefan)

 Bilag 7           - Klasserumsvurdering af klasselærer (alle hold).

 Bilag 8           - Opsummering af Fase 2

 

 Fase 3.     - Prioritering og handlingsplan

 Bilag 9           - Prioritering og handlingsplan

 

 Fase 4.     - Retningslinjer for opfølgning

 Bilag 10         - Retningslinjer for opfølgning

 

_______________________________________________________________________ 

  

Retningslinjer for opfølgning

  

I år (2003/2004) er der lavet en ”all round” undersøgelse ud fra spørgeskemaer på www.dcum.dk hvor både ....

 

æstetisk, fysisk og psykisk

... undervisningsmiljø bliver behandlet.

 

Dog har det fysiske undervisningsmiljø haft størst prioritering her i år.

 

 

Man skal hver 3 år lave en ny undervisningsmiljø-undersøgelse.

 

”I Lov om undervisningsmiljø står der blandt andet, at elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.” – www.dcum.dk

 

Hvert år tager Randers Lille Skole fat på én af disse 3 dimension.

 

2004/2005     Psykisk undervisningsmiljø

2005/2006     Æstetisk undervisningsmiljø

2006/2007     Fysisk undervisningsmiljø

 

Hvis der er noget akut eller forhold som tydeligt behøver belyses og implementeres i handlingsplanen gøres dette naturligvis i forbindelse med den årlige undervisningsmiljøundersøgelse.

 

Alle skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark skal foretage en undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst hvert tredje år.

Det står der i undervisningsmiljøloven.

En UMV skal kortlægge elevers/studerendes opfattelse af deres skole/uddannelsesinstitution på de tre områder, der til sammen udgør undervisningsmiljøet: det æstetiske, det fysiske og det psykiske undervisningsmiljø. En UMV skal munde ud i en handlingsplan for skolen/uddannelsessinstitutionen.

 Det er den enkelte skoles/uddannelsesinstitutions eget valg, hvordan deres UMV skal gennemføres - dog er det et krav, at eleverne/de studerende involveres i arbejdet. Blandt andet skal der vælges undervisningsmiljørepræsentanter (UMR´er) blandt dem.

 

Gennemførelse:

 Sikkerhedsgruppen er ansvarlig for at der bliver arbejdet med undervisningsmiljø efter denne plan.

 

Om arbejdet bliver gjort i sikkerhedsgruppen, i et elev-sikkerhedsråd eller om man vælger at lade en klasse stå for undersøgelserne afgøres af sikkerhedsgruppen og undervisningsmiljørepræsentanten (hvis en sådan findes)

_____________________________________________________________________________

Kort opsummering af besvarelser fra www.dcum.dk spørgeskema:

 

 Vi har valgt kun at skrive noget til de spørgsmål hvor vi synes der var noget overraskende.

 Vi er ikke stødt på forhold hvor vi har været meget overrasket, men der er områder hvor man måske skal være opmærksom på i fremtiden.

 Der henvises i øvrigt til den vedlagte ”moppedreng” med den samlede besvarelses-opgørelse.

 Det skal nævnes at undersøgelsen ikke fortæller noget om hvad der evt. kan være ”sket” i klassen umiddelbart inden besvarelse (altså noget som fejlagtigt kan have påvirket besvarelsen i den ene eller anden retning).

Der er også spørgsmål (områder), som kan misforstås eller rettere sagt forstås forskelligt fra person til person – klasse til klasse.

 

98,84% er glade for at gå i skole – det må man sige er positivt.

83 % er glade for deres lærere – positivt, men alligevel 17% mindre glad for lærerne?

Kun 1 person på skolen synes ikke han/hun lærer noget i skolen. 2 elever vil gerne skifte skole. 30% keder sig lidt. 10% keder sig meget i timerne. – Er det mon forventeligt eller er der et problem?

40% mener der bliver stillet for små krav til dem.

5 elever føler sig forfulgt (13 elever lidt forfulgt) af deres lærere – Er måske forventeligt, men skal tages alvorligt.

Kan være en dårlig periode med mange lektier som ikke bliver lavet à skæld ud eller følelse af utilstrækkelighed). Der er ikke sammenfald i disse forfølgelse-besvarelser i forhold til tegn på at eleverne mistrives generelt.

61% synes at lærerne er gode til at lytte til forslag, men kun 50% synes lærerne er hjælpsomme når eleven har problemer – det ser umiddelbart ikke så positivt ud?

Der er mange der mener der er for mange lektier – måske fordi det er starten af et nyt skoleår?

Der er ikke mange der bliver drillet, men dem der føler sig mobbet siger det er af elever fra deres egen klasse.

Nogle mener de bliver blændet af solen i undervisningen. Der bliver luftet godt ud, men der er tit for varmt i klasserne. Der bliver ryddet godt op efter sig selv.

EDB: Ikke plads til underarmene ved computeren, dårlig plads mellem skærm og øjne, reflekser fra vinduer, dårlige stole.

Gangene er kedelige, rigtig mange er glade for at være ude.

De fleste mener der bliver arbejdet for lidt med projekter.

 

 __________________________________________________________________________________

Undersøgelse i praksis: Undervisningsmiljø Undersøgelse.

 

I dag og næste gang skal vi arbejde med og afslutte vores bidrag til skolens undervisningsmiljøundersøgelse.

Vi har lavet en stor spørgeskemaundersøgelse – denne har vi gennemgået for at finde nogle steder at dykke ned.

Vi har fundet følgende 3 områder som vi er i gang med at behandle.  

For at kunne afdække evt. problemer skal vi have nogle ”regler”/ anbefalinger. Dem skal I finde i de bøger jeg har med, samt på hjemmesiden www.dcum.dk  

 Vi har ikke værktøjer til at måle så mange ting med, men I har.... 

I skal ende ud med en rapport omkring jeres undersøgelse. I rapporten kan man godt opfordre til at en given ting (detalje) undersøges endnu mere indgående.

 

Det matematikfaglige i denne opgave er:  

v     Lave en undersøgelse ud fra en problemformulering ved at bruge de værktøjer som man har til rådighed (der i blandt interview af brugere).

v     Lave en vurdering af ”sagen” med baggrund i regler og anbefalinger.

v     Opstille og formidle resultater på en overskuelig og troværdig måde.

v     At vurdere hvor meget eller lidt man egentlig kan nå på 2 x 90 min.

  

Pas på...... I ikke gaber over for meget eller kommer for langsomt i gang (vær målrettet og skarp).